tirsdag, december 19, 2006

Flyttedag

Kære Læser

Så er det ganske vist! Min blog holder flyttedag til nye og grønnere steder på nettet. Jeg har fundet et sted, der flyder med mælk og honning.

Så hvis du vil læse videre må du kaste dig over http://www.thomasrisager.dk

God jul

/Thomas

torsdag, december 14, 2006

Pia bestemmer i Danmark !


Efter Lars Barfoeds afsked som minister bliver det mere og mere klart, at statsministeren efterhånden intet har, at skulle have sagt i sin egen regering. Regeringschefen bestemmer ikke hvem, der skal være ministre!

Regeringen er handlingslammet. Uden Pias ja, kan intet gennemføres. I virkeligheden er det altså Dansk Folkeparti, der bestemmer i dette land. Og det er uskønt! Jeg er ikke for begejstret for Fogh, men hellere Fogh end Pia K.

Det ville klæde Fogh enten at udskrive valg eller også indlede forhandlinger med andre støttepartier. Dette kan dog være svært, da oppositionen har mere travlt med at danse om magtens mulige guldkalv, end at føre realpolitiske alternativer til Dansk Folkepartis magt.

Måske skulle jeg bare emigrere!

mandag, november 06, 2006

Dødsdom til Saddam Hussein

Så blev Iraks afsatte diktator dømt til døden for massemord. Der er stadig masser af anklager, som ikke er belyst for ekspempel anklagen om folkemord og giftgasangreb på kurdiske landsbyer. En afklaring af dette vil være ønskelig!

Desuden løser det ingen af Iraks problemer at tage livet af Saddam Hussein. Det er blot endnu et mord i en endeløs række af mord. Irak er i en voldspiral, som jeg har overordentligt svært ved at se udvejen af.

Uanset dikatorens skyld, så er dødsstraf ikke den rigtige straf. Det vil blot gøre kløften mellem de forskellige folkeslag i Irak større.

Mit forslag vil være at vise Saddam Hussein den barmhjertighed, han ikke viste sine fjender. Sæt ham i husarrest indtil hans dages ende.....

Og gør endelige retssagen færdig, så vi får afklaret,hvad han egentlig er skyld i. Han havde jo for eksempel ikke masseødelæggelsesvåben.

tirsdag, juli 04, 2006

Busted !!

Øv, så opdagede konen, at jeg har en blog!
Nu vil hun også selv have en blog, så velkommen i bloggerland til
Mette Risager - www.metterisager.blogspot.com

Kærlig hilsen

Manden

tirsdag, juni 27, 2006

Endelig i gang

Jeg løber tre gange om ugen og jeg elsker at løbe! Sådan siger jeg i hvert fald ofte, men virkeligheden er, at jeg ikke rigtigt har løbet siden februar i år. Der kom lige et barn, en ny lejlighed og der var gang i den i vores kirke, så tid til mig selv har virkelig været en mangelvare.

Men nu lysner det endelig!

I forrige uge kom jeg i gang. På med løbeskoene og 10 km tilbagelagt på 53 minutter :-( jeg var døden nær, da jeg endelig kom i mål.
Jeg er vist ikke 18 år længere, selvom jeg bilder mig det ind med jævne mellemrum.

Heldigvis går det bedre. Pulsen falder under løbeturene, og jeg har forbedret mig fra 53 minutter til 47 minutter. Der er nogle minutter til målet nås, men det går fremad :-)

Og bagefter har jeg det så godt og er så tilfreds med mig selv, at jeg ikke er til at holde ud at være sammen med!

tirsdag, juni 06, 2006

Har du stadig en blog?


Ligger der mon en opfordring til at opdatere bloggen i ovenstående retoriske spørgsmål, som jeg fik fra Charlotte Thaarup i en af kommentarerne?

Hun spurgte også om mit barn blev godt døbt? Til det kan jeg kun svare JA!

Præsten er min gode kollega Anne Thompson, der til dagligt er præst i Vejle og Århus Metodistkirker. Og hun gjorde det bare godt. Hvis du vil læse hende prædiken kan du finde den under aktuelt på Odense Metodistkirkes hjemmeside www.metodistkirken-odense.dk

fredag, maj 19, 2006

Hvor er jeg i det teologiske landskab?

På Tine Gjessøes blog læste jeg et interessant indlæg. Her kunne man teste sit teologiske ståsted.

Med bankende hjerte gennemførte jeg testen. Jeg var noget nervøs for, hvad den ville vise. Tænk, hvis jeg skulle til at skifte kirke? :-)

Jeg forsøgte at svare ærligt efter mine overbevisninger og ikke efter, hvad jeg vidste var min kirkes teologi. Men man farves jo nok lidt efter den skoling, man har fået. Her er i hvert fald resultatet:

You scored as Evangelical Holiness/Wesleyan. You are an evangelical in the Wesleyan tradition. You believe that God's grace enables you to choose to believe in him, even though you yourself are totally depraved. The gift of the Holy Spirit gives you assurance of your salvation, and he also enables you to live the life of obedience to which God has called us. You are influenced heavly by John Wesley and the Methodists.

Evangelical Holiness/Wesleyan

89%

Emergent/Postmodern

79%

Neo orthodox

50%

Classical Liberal

50%

Roman Catholic

43%

Charismatic/Pentecostal

39%

Reformed Evangelical

32%

Modern Liberal

32%

Fundamentalist

14%

What's your theological worldview?
created with QuizFarm.com